{"id":147,"date":"2022-03-26T19:00:58","date_gmt":"2022-03-26T18:00:58","guid":{"rendered":"http:\/\/ringefriskole.dk?page_id=147"},"modified":"2022-03-26T19:00:58","modified_gmt":"2022-03-26T18:00:58","slug":"det-grundtvig-koldske","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/ringefriskole.dk\/?page_id=147","title":{"rendered":"Det Grundtvig\/Koldske"},"content":{"rendered":"\n

De grundtvig-koldske tanker<\/strong><\/h1>\n\n\n\n

Ringe Fri- og Efterskole bygger p\u00e5 de Grundtvig-Koldske skoletanker, som Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) og Christen Mikkelsen Kold (1816-1870) gjorde sig for mere end 150 \u00e5r siden. Det er vigtigt at understrege, at det grundtvig-koldske begreb stammer fra en tid, hvor vilk\u00e5rene for undervisning af b\u00f8rn var anderledes, bl.a. fordi \u201coplysningsniveauet\u201d i 1800-tallets Danmark var meget anderledes, end det vi kender i dag.<\/p>\n\n\n\n

I nutidens samfund er der sket en videnseksplosion, og verden er langt mere uoverskuelig og kompleks. B\u00f8rn i dagens Danmark er meget mere vidende, og de er i stand til meget tidligt selv at s\u00f8ge efter informationer fx via internettet.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 vores skole fors\u00f8ger vi derfor ogs\u00e5 at forst\u00e5 Grundtvig og Kold ud fra den samtid, vi lever i, samtidig med at vi prioriterer traditioner og kulturel overlevering h\u00f8jt.<\/p>\n\n\n\n

Vi har nedenfor fors\u00f8gt at forklare nogle af de grundtvig-koldske tanker, som vi mener er vigtige p\u00e5 Ringe Fri- og Efterskole.<\/p>\n\n\n\n

Almendannelse<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Vi  l\u00e6rer vores elever almendannelse, da vi mener, at almendannelse er meget vigtigt for at kunne beg\u00e5 sig i et moderne samfund. I de grundtvig-koldske skoletanker opfatter man almendannelse, som meget mere end blot en bestemt viden blandt bestemte grupper. Almendannelse kan ogs\u00e5 v\u00e6re \u00e5ndeligt eller etisk. Almendannelse kan beskrives som et menneske, der har en historisk bevidsthed om centrale problemstillinger i samtiden og fremtiden, og som har lysten og viljen til at v\u00e6re med til at l\u00f8se disse problemstillinger.
Almendannelse fra et skolem\u00e6ssigt synspunkt er s\u00e5ledes, at skolen skal g\u00f8re eleverne bevidste om f\u00e6lles problemstillinger, give dem viden om, hvordan problemstillingen er opst\u00e5et, og give b\u00f8rnene vilje og redskaber, der kan s\u00e6tte dem i stand til at l\u00f8se problemstillingen.<\/p>\n\n\n\n

Det levende ord<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Udtrykket \u201cdet levende ord\u201d stammer fra Grundtvig. Han mente, at det er i det mundtlige udtryk, at et menneskes personlighed bliver synlig og levende, og at det er gennem den fort\u00e6lling, vi giver til hinanden, at vi bliver klogere p\u00e5 og mere bevidste om vores f\u00e6lles historie.
I skolem\u00e6ssig sammenh\u00e6ng betyder dette, at s\u00e5 meget af formidlingen af fagets indhold som muligt skal bygge p\u00e5 l\u00e6rerens fort\u00e6lling\/forklaring frem for p\u00e5 brugen af b\u00f8ger. Vores undervisning og skolekultur bygger desuden p\u00e5, at vi taler til og med hinanden. Mundtligheden, s\u00e5vel i undervisningen som i omgangen mellem menneske p\u00e5 skolen, er den prim\u00e6re kommunikationsform. I undervisningen v\u00e6gter vi derfor samtalen mellem l\u00e6rer og elev og mellem eleverne indbyrdes meget h\u00f8jt.<\/p>\n\n\n\n

Det myndige menneske<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I den grundtvig-koldske tankegang er det myndige menneske et menneske, som er selvbevidst og ansvarsbevidst. Menneskets myndighed er en foruds\u00e6tning for aktivt at kunne indg\u00e5 i et demokratisk samfund. Det selvbevidste menneske er interesseret i at forst\u00e5 sig selv og v\u00e6re en del af et f\u00e6llesskab. N\u00e5r man forst\u00e5r sig selv, kan man tage ansvar for sine handlinger og opf\u00f8re sig ansvarligt over for andre. Et barn har naturligvis ikke denne selvbevidsthed, og derfor skal vi som skole bl.a. gennem medbestemmelse v\u00e6re med til at udvikle barnets selv- og ansvarsbevidsthed.<\/p>\n\n\n\n

Forpligtende f\u00e6llesskab<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Det forpligtende f\u00e6llesskab er vigtigt i den grundtvig-koldske skoletradition. M\u00e5den man skal v\u00e6re sammen p\u00e5 skal ikke blot v\u00e6re i et f\u00e6llesskab, men i et forpligtende f\u00e6llesskab. If\u00f8lge Grundtvig har f\u00e6llesskabet den evne, at mennesket ved hj\u00e6lp af ubetinget accept fra andre er fri for at bekymre sig om, hvorvidt han eller hun er noget v\u00e6rd, og denne frihed kan man bruge til at v\u00e6re noget for andre.
Det forpligtende kr\u00e6ver desuden af mennesker i f\u00e6llesskab, at man skal tage de andre s\u00e5 alvorligt, at man reagerer positivt eller negativt p\u00e5 de andres ord eller handlinger, s\u00e5 de p\u00e5 denne m\u00e5de bliver klogere p\u00e5 sig selv \u2013 man bliver et spejl for de andre.
Kun gennem en positiv spejling i andre kan et menneske blive i stand til at udvikle en ordentlig selvforst\u00e5else. I et f\u00e6llesskab betyder dette, at alle er forpligtet til at spejle sig i andre og v\u00e6re til r\u00e5dighed for andre som spejl. If\u00f8lge Grundtvig er det kun igennem et forpligtende f\u00e6llesskab, at mennesket kan finde sig selv.
Oversat betyder dette fra et skolem\u00e6ssigt synspunkt, at eleverne skal l\u00e6re at tage ansvar og v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 deres medmennesker og omgivelser. Man skal deltage engageret i f\u00e6llesskabet og p\u00e5 denne m\u00e5de v\u00e6re med til at opbygge et godt sammenhold p\u00e5 skolen, s\u00e5 den enkelte f\u00e5r det bedst muligt i det store f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n

Frihed til forskellighed<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Frihed til forskellighed er en vigtig del af frihedsbegrebet i den grundtvig-koldske skoletradition. Demokratiet blev formelt indf\u00f8rt 1849 i Danmark, og det var meget vigtigt for Grundtvig, at de, der ikke var enige i flertallets afg\u00f8relse, fik s\u00e5 stor frihed som muligt til at leve det liv, de gerne ville.
Dette syn p\u00e5 frihed har de grundtvig-koldske friskoler haft gl\u00e6de af, da de s\u00e5ledes har haft mulighed for at v\u00e6re forskellige fra den offentlige skole. Grundtvig mente, at der skulle v\u00e6re frihed i \u00e5ndelige sp\u00f8rgsm\u00e5l som fx tro, opdragelse, menneskesyn osv. Mindretallet skal have ret til at leve med udgangspunkt i egne forestillinger om rigtigt og forkert i livet.
De frie skoler har p\u00e5 alle m\u00e5der arbejdet ud fra og forsvaret denne opfattelse. Der skal v\u00e6re st\u00f8rst mulig accept af elevernes forskellighed, og vi er st\u00e6rke modstandere af at ensrette dem.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst oplive, s\u00e5 oplyse<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Bag dette udtryk, som stammer fra Kold, ligger den opfattelse, at b\u00f8rn l\u00e6rer bedst, n\u00e5r de kan se en mening med at l\u00e6re. Oplivelse er at g\u00f8re eleverne glade for livet, og s\u00e5ledes give dem lyst til og mod p\u00e5 at udforske livet foran og omkring dem.L\u00e6reren skal m\u00f8de eleverne med en ubetinget accept, s\u00e5 de f\u00f8ler sig v\u00e6rdsat. Eleverne mister livs- og l\u00e6relysten, hvis skolen benytter sig af udenadsl\u00e6re og eksaminer, og p\u00e5 denne m\u00e5de skaber man ogs\u00e5 en d\u00f8d skole.Oplysningen kan begynde, n\u00e5r eleven er oplivet, eller om ikke andet skal de to ting g\u00e5 h\u00e5nd i h\u00e5nd. Med oplysning menes der undervisning eller det pensum, som skolen pr\u00e6senterer eleverne for.<\/p>\n\n\n\n

Levende vekselvirkning<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Endnu et begreb, der stammer fra Grundtvig, og if\u00f8lge ham er der en levende vekselvirkning mellem mennesker, som er kendetegnende ved, at alle mennesker i relationen til andre yder sit og udvikler og forandrer sig. Dette g\u00e6lder for forholdet mellem l\u00e6rer og elev. L\u00e6rer og elev kan og skal l\u00e6re af hinanden i et ligev\u00e6rdigt forhold, og konsekvensen af dette er, at b\u00e5de l\u00e6rer og elev udvikler og forandrer sig.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De grundtvig-koldske tanker Ringe Fri- og Efterskole bygger p\u00e5 de Grundtvig-Koldske skoletanker, som Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) og Christen Mikkelsen Kold (1816-1870) gjorde sig for mere end 150 \u00e5r siden. Det er vigtigt at understrege, at det grundtvig-koldske begreb stammer fra en tid, hvor vilk\u00e5rene for undervisning af b\u00f8rn var anderledes, bl.a. fordi \u201coplysningsniveauet\u201d i 1800-tallets Danmark var … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Det Grundtvig\/Koldske”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-147","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ringefriskole.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/147","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ringefriskole.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/ringefriskole.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ringefriskole.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ringefriskole.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=147"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ringefriskole.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/147\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":148,"href":"https:\/\/ringefriskole.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/147\/revisions\/148"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ringefriskole.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=147"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}